lørdag den 12. september 2015

Greve har succes med borgermøder på Facebook

Greve Kommune kommer via Facebook i dialog med nogle af de borgere, som normalt ikke møder op til borgermøderne.

fredag den 11. september 2015

Naturmælk stopper aflivninger af tyrekalve

Leverandørerne i Naturmælk har indført et totalt stop for aflivning af tyrekalve. En systematisk krydsning af jersey med andre racer, så tyrekalvene får bedre vækst, er opskriften.


torsdag den 10. september 2015

Salget af økologisk frugt og grønt når nye højder

Vi er vilde med økologiske æbler, bananer, gulerødder og kål. Salget af økologisk frugt og grønt er steget med 35 procent i år, viser tal fra danske dagligvarekæder. Dermed er det økologiske frugt og grønt-salg femdoblet over de seneste 10 år.

Desuden har Irma, som for flere år siden stoppede med at sælge konventionelle citroner, nu også sagt farvel til de konventionelle gulerødder og bananer. Det tiltag har indtil videre medført et øget salg.

Læs mere: Salget af økologisk frugt og grønt når nye højder | OrganicToday.dk - Nyheder om klima, natur og miljø

onsdag den 9. september 2015

VIDEO Yoga og meditation får unge kriminelle ud af bandemiljøet

- Træk vejret dybt ind.

Disse fire ord kan være med til at få unge kriminelle ud af en kriminel løbebane og væk fra bande- og rockermiljøet. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

tirsdag den 8. september 2015

Stadig flere voksenvenner hjælper usikre børn

Foreningen Børns Voksenvenner er vokset, siden organisationen blev stiftet for 25 år siden. Alene i 2013 er 15 nye voksne og børn blevet matchet. Foreningen regner med at matche dobbelt så mange i år. På landsplan er antallet af henvendelser til Børns Voksenvenner steget fra 768 i 2010 til 3.782 i 2013. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2014 og 15.

- Voksenvennerne vil gøre en forskel i forhold til et barn - og samtidig vil de aktivere deres eget indre legebarn, siger daglig leder af Børns Voksenvenner i Odense, Leise Raarup.

mandag den 7. september 2015

Hurra for design, der løser virkelige problemer: INDEX: Awards

INDEX: Awards fylder 10 år.

Der er al mulig grund til at ønske INDEX: Awards tillykke med ti års fødselsdagen og ikke kun, fordi det er en dansk designkonkurrence med høj international gennemslagskraft. De skal også ønskes tillykke for at tilskynde forskere og designere til at løse virkeligt store problemer.
Torsdag aften blev priserne i årets konkurrence delt ud, og de skuffede ikke. INDEX: Awards levede til fulde op til sit slogan: Design to improve life - design, der gør livet bedre.
Index tænker ikke på en bedre hank på din kop eller et smartere snit til din kjole. Nej, vi taler om at løse reelle problemer i de fem kategorier: Body, Home, Work, Play & Learning og Community. 

søndag den 6. september 2015

Morgenmadsgigant skraber kunstige stoffer af produkter

Når skeen med Special K eller Rice Krispies fremover bliver løftet ved morgenbordet, så får man hverken kunstige smags- eller farvestoffer med om bord. Det oplyser Kellogg's. Den amerikanske morgenmadsgigant har besluttet at fjerne alle kunstige tilsætningsstoffer fra deres produkter verden over frem mod slutningen af 2018.

Også mærkets müslibarer og snacks vil blive renset for syntetiske ingredienser.