torsdag den 7. marts 2013

Eventyrlige Svartingedalen bevares for eftertiden

Svartingedalen ved Hasle er et eventyrlandskab med stejle klippesider og mosbeklædte sten. Og nu er den fredet, så vores børn og børnebørn også kan opleve den helt unikke natur i dalen. 

Aarhus bruger 450 millioner på energirenovering og solceller

Alle kommunale bygninger i Aarhus Kommune skal energirenovere for at kunne blive CO2-neutral i 2030.

Kommunen søger at spare så meget energi, som overhovedet muligt i hver eneste bygning inden for de økonomiske rammer. Derefter supplereres med solceller, hvor det er muligt fysisk, æstetisk og økonomisk. Investeringen forventes tjent ind på 15 år.

Læs mere: Aarhus bruger 450 millioner på mindre CO2 - Politiken.dk

søndag den 3. marts 2013

Regnvandsbassiner skal bruges til fornøjelse

De kommende år vil der blive investeret milliarder i at sikre Danmark mod følgerne af skybrud og forhøjet vandstand i havene. Med det nye initiativ VANDPLUS inviterer Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen alle landets kommuner og forsyningsselskaber til at søge om støtte til at koble store og små investeringer i klimatilpasning med tiltag, der skaber plads til fx leg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder og anderledes rumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet.

Læs mere: VANDPLUS

Urban farming kommer til Aalborg

I storbyer rundt om i vreden har trenden Urban Farming spredt sig, og nu er turen kommet til Aalborg. Tanken er, at passive grunde med ideen kan skabe ”værdi og glæde for byens borgere”.

Teknik- og miljøforvaltningen foreslår, at politikerne giver grønt lys til, at der etableres Aalborghaver, hvor kommunen gratis låner grundene ud til borgerne, der på ikke-kommerciel vis kan dyrke jorden med blomster, grøntsager og eventuelt mindre dyrehold.

Teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard (V) har desuden foreslået boligselskaberne, at det var en god ide, at de tog nogle af deres arealer og omdannede dem til små haver til beboerne.

Læs mere: Lån en gratis grund af kommunen | Nordjyske.dk

Læs også: Jordløse får kvit og frit jord til rådighed - Nordjyske.dk

søndag den 24. februar 2013

Køb dine lokale råvarer

De glæder sig til at fylde lokale råvarer på hylderne og trylle lækre hjemmelavede salater og is frem til de travle pendlere, der gerne vil have økologi og bæredygtighed. Og de glæder sig frem for alt til at udfordre de gængse supermarkeder.

torsdag den 21. februar 2013

Læs gratis på det første globale onlineuniversitet

To danske universiteter er netop trådt ind i et samarbejde, der skal bringe dansk forskning og undervisning i spil verden over via gratis kurser på internetplatformen Coursera.org.

Læs mere: Læs gratis på det første globale onlineuniversitet | viden | DR

mandag den 18. februar 2013

Milliarder af støttekroner skal gøre industrien grønnere

I et nyt regeringsudspil er der sat 3,75 milliarder kroner af som økonomisk støtte til industrivirksomheder, der vælger at omstille sig til grøn energi. Det skal spare en million ton CO2 om året indtil 2020.