søndag den 4. marts 2012

Afrikas småbønder er fornuftige folk

Verdensbanken har udgivet en moppedreng af en bog om succes-historier fra Afrika. ”Yes Africa Can” hedder den, og sender mindelser om dengang Obama kunne mere end i dag.

Økologi, økologi, økologi...

Den voksende interesse for økologi fylder stadigt mere i medierne. Herunder kan du se et uddrag fra den seneste uges artikler:


27.2. Økologiske foreninger hitter: Flere byer er hoppet med på en ny, økologisk dille, hvor forbrugere selv danner foreninger og sælger frugt og grønt direkte fra landmanden.

28.2. Fem daginstitutioner får en Økomakeover: Engen i Silkeborg er en af de fem daginstitutioner, som har vundet Økologisk Landsforenings Økomakeover. Tirsdag besøgte to professionelle øko-formidlere institutionen og sørgede for lækker økologisk mad og lege med økologisk frugt og grønt.

1.3. Økologien vinder frem i Bayern: Økologien har kronede dage i den sydtyske delstat Bayern. Med 6.500 økologiske landbrug i 2011 er antallet af øko-bedrifter fordoblet de sidste ti år, oplyser delstatens landbrugsminister Helmut Brunner. Bayerns økologiske landmænd dyrker nu tilsammen 200.000 hektar og mere end halvdelen af Tysklands økologiske mælk, kommer fra malkekøer i Bayern.

1.3. U-lande skal overleve på økologi: Glem alt om gensplejsning og intensivt, konventionelt landbrug. Forskning viser, at omlægning til økologi og satsning på småbønder i u-landene kan brødføde klodens voksende befolkning.

2.3. Miljøministeriet - Nye grønne krav til offentlige indkøb styrker miljøet og væksten: Bilerne i den kommunale hjemmepleje skal fremover kunne køre længst muligt på literen og have de bedste partikelfiltre. Mere end hver anden kop kaffe på rådhuset skal være fair trade eller økologisk. Og så skal hver fjerde nye bygning have et lavere energiforbrug end gennemsnittet af nybyggeri.

3.3. Økologien indtager det offentlige: Det er ikke kun hos livsnyderne, at det røde Økologi-mærke er populært. Både på restauranter og i offentlige institutioner sniger de usprøjtede grøntsager og de naturlige kyllingelår sig ind.

3.3. Økologien vokser i kantiner og køkkener: En ny undersøgelse offentliggjort i dag af Økologisk Landsforening viser, at det samlede økologiske salg til danske storkøkkener var 743 millioner kroner i 2011, hvilket er 234 millioner mere end i 2010, altså en stigning på 46 procent på bare ét år.



lørdag den 3. marts 2012

Kløvermarken drives nu 100 % på solenergi

Idrætsanlægget Kløvermarken har fået næsten 900m2 solceller, der producerer strøm til omklædningsrum, kontorer, Sundby Klubhus og lys på kunstgræsbanerne.

Læs mere: energy-supply.dk

Sjælland vil være EU's grønne region


Med en investering på næsten en halv milliard kroner vil Region Sjælland og 12 kommuner nu gøre noget alvorligt ved at energirenovere offentlige bygninger og omstille til vedvarende energi. Region og kommuner har den ambitiøse drøm om at blive den grønne region i Europa i 2020.

Biodynamisk areal fordoblet på fem år

Der er god gang i omlægningen til biodynamisk dyrkning blandt danske økologer. 

fredag den 2. marts 2012

Odderen er måske flyttet til Fyn

Tilføj billedtekst
Odderen har været regnet for uddød på Fyn i de seneste 30 år. Alligevel er der sandsynlighed for, at det fiskeglade rovdyr er tilbage på Fyn forud for en stor optælling af oddere i foråret.

Læs mere: Odderen er måske flyttet til Fyn | Kristeligt Dagblad


Foto: Bernie Condon / FreeDigitalPhotos.net

torsdag den 1. marts 2012

Mongoliet afskaffer dødsstraf

Som det 140. land i verden har Mongoliet afskaffet dødsstraffen. Det har stået meget højt på præsidentens dagsorden siden hans tiltræden i maj 2009. I januar 2010 benyttede han sin suveræne ret som præsident til at konvertere alle dødsdomme til 30 års fængsel. Og efter lange debatter fik han omsider i januar støtte i parlamentet til at tiltræde og implementere den anden frivillige protokol til FN's Konvention om Politiske og Civile Rettigheder, den der forbyder dødsstraf.