Efter lange forberedelser og med hjælp fra danske Mærsk er verdens første affaldssystem til verdenshavene nu på vej ud for at indsamle plastik i Stillehavet.
Det hollandske firma The Ocean Cleanup har nemlig med succes fået sendt sit 600 meter lange system af sted fra den amerikanske storby San Francisco, og det er nu på vej mod sin første lokation.
Systemet, der kan samle omkring fem tons plastik per måned, skal i første omgang til et punkt 240 sømil ud fra kysten, hvor det skal ligge i en testperiode på to uger.
Senere skal det så videre ud til Stillehavets såkaldte plastiksuppe, der ligger 1.200 sømil (omkring 2.200 kilometer) fra San Francisco.
Læs mere: Skal fjerne plastik i tonsvis: Det første affaldssystem til verdenshavene er søsat | Viden | DR: