Hvad er en god nyhed? Det afhænger af personen du spørger. For sælgeren af et hus kan det være gode nyheder, hvis boligpriserne stiger. For køberen kan det omvendt være en dårlig nyhed, hvis han/hun nu skal til at låne endnu flere penge. Lidt forenklet: den enes død, den andens brød.
Vi har på Godt nyt derfor defineret nogle områder som vi koncentrerer os om. Det drejer sig om de nyheder, der fokuserer på, hvordan vi bliver bedre til at passe på os selv, andre og miljøet. Og hvordan vi hjælper hinanden og samarbejder. Samt den konstruktive nyhed. Der hvor et problem er udgangspunktet, men løsningsforslag til at afhjælpe problemet er i centrum i nyheden. Og så kan vi godt lide nyheder, der handler om problemløsning med enkle midler.
Er du ikke enig i ovenstående valg, eller vil du gerne have flere, men andre typer gode nyheder, så prøv evt. http://gode-nyheder-links.blogspot.com/, hvor du kan finde en liste over hjemmesider med fokus på det positive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar