søndag den 10. august 2014

Økologien slår rødder i Afrika

"Højt oppe på et bjerg ligger en af de landsbyer, ægteparret Dissing har rådgivet. Landsbyboerne dyrker kaffe af meget fin kvalitet, men de var fattige, tjente kun lidt på kaffen og måtte bruge mange timer og kræfter på at bære bønnerne ned ad bjerget til kaffemøllen, hvor de blev afskallet.



Men med rådgivning om agro-økologiske principper, en lille investering og nye samarbejdsformer har landbyen lavet om på det. De afskaller nu selv kaffen på bjerget. Det sparer bærerne for tid og besvær, fordi bønnerne vejer og fylder mindre. De får højere pris for den afskallede kaffe, og skallerne bliver på bjerget og bruges som jorddække mellem planternene. Det reducerer fordampningen, gøder planterne og sikrer cirkulation af næringsstoffer, som ellers ville gå tabt for landsbyen. Resultatet af den fælles indsats og investering er bedre udbytter og højere indtjening, uden at jorden bliver udpint og uden store ekstra udgifter. Det har skabt optimist og overskud hos landbyboerne."


Ingen kommentarer:

Send en kommentar