tirsdag den 10. april 2012

Frivillige forærer 30.000 timer til naturen

Landet over investerer entusiastiske naturelskere tusindvis af timer i at forbedre forholdene for naturen og friluftslivet – helt uden beregning.

Det viser Naturstyrelsens opgørelse for tilskudsordningen lokale grønne partnerskaber.

Til gengæld for den frivillige indsats modtager projekterne et kontant tilskud til byggematerialer og leje af maskiner, og i mange tilfælde lægger staten, kommuner eller private jord til projekterne.

67 projekter på landsplanSiden starten af 2010 er der sat 67 nye projekter i gang på private og offentlige arealer i 51 kommuner. Samlet har projekterne fået et tilskud på 13 millioner kroner fra Naturstyrelsen, hvilket svarer til en fjerdedel af projekternes samlede omkostninger på 53 millioner kroner.

- De grønne partnerskaber giver naturpleje og friluftsfaciliteter, der er skræddersyet til brugerne, fordi de selv har bidraget til planlægningen og gennemførelsen. Samtidig får jordejerne bygget stærke kontakter til lokale ildsjæle, som er meget værdifulde i det efterfølgende samarbejde om driften, siger biolog Rune Hauskov Kristiansen fra Naturstyrelsen i Søhøjlandet.

Nye mountainbikeruter, en sti rundt om en sø og et nyt udsigtspunkt fra Ejer Bavnehøj. Det er nogle af de nye grønne partnerskaber, som Naturstyrelsen i Søhøjlandet har støttet for nylig.

Læs mere om grønne partnerskaber på hjemmesiden








Frivillige forærer 30.000 timer til naturen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar