Tirsdag og onsdag bliver ekstra varme dage på Aalborg Universitet. Ikke fordi radiatorerne skrues særligt op - de to sidste dage i februar er i stedet udnævnt til "kram-en-professor-dag". De studerende opfordres til ikke blot at kramme professorerne, men hele det videnskabelige personale.
Ideen kommer fra Rasmus Lundgaard Christensen, der læser Elektronik og IT. Han fik den fra universitetet i norske Trondheim.
- Dagene skal være med til at mindske afstanden mellem studerende og ansatte. Vores studieform med projektbaseret gruppearbejde betyder, at vi i forvejen nok har mere kontakt med underviserne end studerende på mere traditionelle universiteter, men det kan blive endnu bedre, mener han.
Læs mere: Professoren får et kram - Aalborg - Nordjyske.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar