fredag den 18. juni 2010

Lys i Afrika - giv en solcellelampe til Afrika og gør en forskel

Energi Nord har i samarbejde med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, JEEP Folkecenter i Uganda og Aalborg Zoo iværksat projektet Lys i Afrika, der handler om at forsyne fattige landsbybeboere i Uganda med solcellelamper.

Mange steder på landet i Afrika er der ingen adgang til elektricitet og derfor får landbefolkningen lys fra åben ild eller brandfarlige petroleumslamper. En petroleumslampe forurener lige så meget som røgen fra to pakker cigaretter om dagen, så luftvejssygdomme er en hyppig dødsårsag over hele Afrika.

Solcellelamper forurener ikke, de giver mulighed for at læse lektier om aftenen og sikkerhed mod vilde dyr som for eksempel slanger.

Derfor kan man gøre en stor forskel for en familie i Uganda, hvis man giver en lampe.

Du kan tilmelde dig Facebook-gruppen Lys i Afrika for hver 25 tilmeldte giver EnergiNord en solcellelampe.(Der er i skrivende stund over 107.000 Facebook-brugere tilmeldt svarende til over 4000 solcellelamper til Uganda)

Læs mere på folkecenter.dk og på lysiafrika.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar