Selv om de har en grim straffeattest med domme for vold eller røveri, har et rekordhøjt antal unge kriminelle fået arbejde inden for de seneste to år.
Det er projektet High Five, som er støttet af Beskæftigelsesministeriet, der har skaffet over 330 kriminelle unge fået job eller elevpladser i virksomheder. Og det er alt fra store koncerner som Danfoss, Grundfos og TDC til små lokale enkeltmandsfirmaer, der tager de unge ind.
Læs resten af nyheden på dr.dk/nyheder og på berlingske.dk
“Ingen troede på det”En ung mand fra Vollsmose ringede til High:Five. Han havde søgt og søgt for at få en stilling som vvs-lærling efter at have gennemgået grundforløbet, men alle firmaer kiggede på hans noget blakkede fortid og rystede på hovedet, og hans sagsbehandler ved kommunen sukkede dybt og sagde: ”Vi har prøvet alt muligt med ham”.
”Jeg vil knokle gratis et stykke tid for at vise, at jeg kan”, sagde han under samtalen med High:Five, og hvorfor dog ikke tro på knægten. Hvor der er vilje, er der som bekendt vej, og endnu en virksomhedsleder med hjertet på rette plads, sagde ja til High:Fives forespørgsel. Få dage senere mødte han klokken halv syv hos den ukendte vvs-svend på 22 år, satte sig ind i bilen og kørte væk fra det trygge Odense, venner og familie. Han knoklede meget og godt.
3 dage senere ringede virksomhedens leder: ”Ham her, han vil noget, og han kan flytte hænderne. Jeg har haft mange lærlinge, der hele tiden skulle have besked på at lave noget, ellers stod de stille. Ham her, han kan tage tingene af sig selv. Jeg har ikke plads, men vi tager ham ind som lærling alligevel. Han starter på mandag.” ”Sig det selv til ham”, lød det glædesstrålende fra High:Five, og lederen ville ringe til ham med det samme. Få minutter senere ringede telefonen hos High:Five: ”JEG ER BLEVET LÆRLING!”.
Tro KAN flytte bjerge.
Læs flere historier som denne på highfive.net
Ingen kommentarer:
Send en kommentar