Kan voksenleg i arbejdstiden bruges som indgang til kreativitet og udvikling af nye ideer?
Det spørgsmål stiller Ann Charlotte Thorsted fra IBC International Business College i Kolding i tidsskriftet Ledelseidag.dk.
Ann Charlotte Torsted er leder af et nyt erhvervs-Ph.D.-projekt om voksenlegens muligheder i forhold til skabelse af innovation.
Ifølge Ann Charlotte Torsted har børn tit en anden måde at gå til verden på end voksne. Barnets blik er nemlig åbent. Og i modsætning til den voksne er barnet ikke bundet af et pragmatisk og nytteorienteret blik, der er tæt forbundet med, hvad historien måske allerede har fortalt.
Legen får børn til at træde ind i et særligt rum, som er fuldstændig frit fra den mål-til-middel-tænkning, voksne ofte er begrænset af, når de skal tænke nyt. I legen “glemmer barnet sig selv” og er kun optaget af legen selv. Samtidig udvikler legen barnets forestillingsevne, nysgerrighed og kreativitet samt barnets evner til at begå sig, vise hensyn og samarbejde.
Alt det er barnet selvfølgelig ligeglad med. Når vi leger, så leger vi. Og det er netop en stærk optagethed af legen selv, der kan være indgangsporten til innovation, skriver Ann Charlotte Torsted i Ledelseidag.dk. Hun mener, at inddragelse af legen både giver mulighed for forandring og større arbejdsglæde
Fra: dr.dk/nyheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar