Ny forskning viser at kroppen kan narres til selv at producere smertestillende middel.
Ved smertestimulering kan kroppen ’narres’ til at udskille sine egne smertestillende midler. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forsøgspersonerne i undersøgelsen fik underarmen smurt ind i en salve og blev derefter udsat for en mild, brændende smerte på underarmen. Halvdelen af forsøgspersonerne fik at vide, at salven var smertelindrende, den anden halvdel, at den var virkningsløs. Reelt blev alle smurt ind i den samme virkningsløse salve.
Hos de forsøgspersoner, der havde fået at vide, at salven var smertestillende, udskilte hjernen kroppens eget smertestillende middel, hvilket ikke skete i den anden gruppe. Undersøgelsen understreger, at lægens evne til at få patienten til at tro på sin behandling spiller en stor rolle for resultatet.
Artikel fra Dagens Medicin
Red. kommentar: Det kunne også være interessant at se mere forskning i, hvad det er for kræfter, der styrer vores evne til at udskille det smertestillende middel. Og om vi mennesker har mulighed for selv at bestemme hvornår stoffet skal udskilles. Det kunne spare mange smerter og penge til smertestillende midler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar